Dæmpende signaler

Dæmpende signaler fra hunden, når man arbejder med sin hund, er signaler på, at den rent mentalt er ved at være "færdig". 

I dag avler man hunde med meget højt driftsleje, men mentalt er hundene ikke fulgt med.

Man kan altså aktiverer hundens drifter så længe, at hunden først stopper, når den er fysisk træt. På det tidspunkt hvor mentaliteten og driftslejet ikke hænger sammen mere. Det er her, de dæmpende signaler kommer. 

Især hvalpe er meget let påvirkelige.

Hvis man ikke respekterer de dæmpende signaler, så ligger for det første et alt for højt driftsleje lige om hjørnet. Man lægger fejlmentalitet i rygsækken, men hunden kan sagtens vente i flere år, inden korthuset vælter. Og man risiskere at hunden udvikler stress og man ender med en problematisk hund og måske en senere aflivning hos dyrlægen.

De mest almindelige dæmpende signaler.

  • Slikke sig om snuden / læberne

  • Kigge væk / kigge ned i jorden

  • Smaske

  • Blinke

  • "Klapre" med munden

  • Snuse i jorden

  • Vende hovedet væk

  • Vende siden til

  • Sætte sig ned evt. med siden eller ryggen til

  • Rejse sig og gå længere væk

  • Gø – under lineføring/fri ved fod

  • Give pote

  • Lægge ørerne tilbage (sammen med overdreven logren med halen)

  • Logre med halen (halen går fra brystben til brystben)

  • Ryste sig

  • Gabe

  • Lægge sig ned (lægge sig på ryggen er et underdanighedstegn)

  • Gemme hovedet under forpoterne

  • Bevæge sig langsomt

  • Stå helt stille - fryseposition

  • Urinere

  • Omdirigeret adfærd (altså gøre noget andet end kommandoen byder fx rulle rundt, klø sig o.s.v.)

Men husk at se på selve situationen, hunden kan jo være træt og derfor gabe. 

For at forhindre stress skal man kunne, huske og respekterer de dæmpende signaler.

Når der fremkommer et dæmpende signal, betyder det at hunden/hvalpen er ved at nå loftet sådan rent mentalt.

Hvilke dæmpende signaler din hund benytter sig mest af, det må du lære af erfaring, men typisk er det kun et fåtal af de nævnte, som din hund vil benytte sig af.

Vær ikke bange for dæmpende signaler, men find et passende sted i træningsforløbet og få afsluttet på en god måde.

Omskrevet fra Dansk Politihundeforening Helsingør

black-4322836_1280.jpg
Jethe Thygesen