Er din hunds gener skyld i dens opførsel?

Data viser, at opførsel såvel som intelligens, aggression og ængstelse i væsentlig grad er arvet, det ligger i din hunds gener.

Min hund er en blanding af en Dansk Svensk Gårdhund og en Tysk Jagtterrier. Jeg har aldrig trænet ham til jagt, men alligevel er der utrolig meget jagt i ham. Når vi ser en fugl, et egern eller en kat, så er han på med det samme og de skal jagtes, så jeg nogle gange har fået et ordentlig ryk i snoren. Han står også tit stand, med det ene forben løftet, når har får øje på et andet dyr.

Et forskerteam, ledet af Evan McLean fra University of Arizona, har studeret hvordan din hund tænker og agerer. Oplysningerne om hundes opførsel kommer fra C-BARQ-databasen, som indeholder information fra over 14.000 hunde. C-BARQ er et amerikansk spørgeskema på 100 punkter, hvor hundeejere beskriver typisk adfærd, som de observerer hos deres hunde.

Man har tænkt på genetik hos hunde i næsten 300 år, hvilket var da vi først begyndte at se fremkomsten af ​​definerede hunderacer. En hunderace er en bestemt stamme eller hunde type, der målrettet blev avlet af mennesker for at skabe eller forstærke visse træk. Selvom mange i dag kun tænker på hunderacer som det, at adskille hunde på grundlag af deres udseende, var det oprindelige mål, at skabe hunderacer med henblik på hundenes opførsel. Ideen var at generere linjer med hunde, som kunne udmærke sig i udførelsen af ​​specifikke opgaver, såsom at hyrde, jagt og vagt. Det er meget lettere at have en hund, der allerede er sporet ind på at udføre visse nyttige opgaver allerede fra hvalpe, snarere end at skulle begynde at træne hunden fra nul af. Ifølge American Kennel Club er tommelfingerreglen at enhver given hunderace "altid opdrætter sandt." Det betyder, at alle hunde af en given race vil have det samme defineret sæt fysiske og adfærdsmæssige egenskaber.

Man kan stadig blive forundret, når man ser en bestemt ​​nedarvet adfærd hos hunde. F.eks hvis en otte uger gammel Border Collie hvalp hyrder omkring får eller bare deres egen flok, hvis man har flere forskellige dyr i ens husstand. Eller en seks uger gammel Ruhåret Hønsehund tager stand foran en flok fjer, der hænger foran ham, en fem uger gammel Golden Retriever, der henter en legetøjsand og en ni uger gammel Cairn Terrier hvalp, der holder sit hoved højt på klassisk terrier måde. Men selvom hunde eksperter normalt er enige om, at disse racetypiske adfærdsmønstre er arvelige mønstre med specifikke færdigheder, er de ofte mere tilbageholdende med at konkludere, at grundlæggende psykologiske egenskaber, såsom intelligens, aggression eller ængstelse, også arves.

Ideen om at intelligens og træneevne kan være arvelige racerelaterede egenskab er nok ikke så fjern for nogle hundeejere. Nogle hunde er generelt meget nemme at træne, så som Labrador, Golden Retriever, Pudler og Border Collies, hvor imod andre kræver en større indsats for ejeren, så som Engelsk Bulldog, Terrier og Rottweilere. Ikke at de sidst nævnte ikke er intelligente, det er de bestemt, de har bare deres egen mening om, hvad de har lyst til eller ikke har lyst til.

Oplysningerne om hundes opførsel kommer fra den før omtalt C-BARQ-database fra Arizona. C-BARQ spørgeskemaet med 100 spørgsmål, hvor hundeejere beskriver typisk adfærd, som de observerer hos deres hunde, er blevet valideret som en god indikator for hundenes opførsel og af den grund bruges det ofte til at forudsige succes hos servicehunde, såsom førerhunde for blinde, hørehunde for døve og servicehunde for handicappede i Amerika. Resultaterne af denne test fordeler sig til 14 forskellige adfærdsmønstre, som inkluderer træneevne, flere forskellige former for aggression, flere typer af ængstelse, tilknytning (som opmærksomheds søgning og kærligheds søgning), energi og jagtende adfærd. Fra denne dataindsamling kunne en score beregnes for hver af de 101 hunderacer i databasen i hver af de 14 C-BARQ opførsels mønstre. Med dette i hånden, søgte forskerne derefter på gentype-databaserne efter generelle ligheder i DNA'et for racer, der havde sammenlignelige adfærds resultater. På trods af tusinder af genetiske varianter stod 131 ud som markant forbundet med raceadfærd. Ikke overraskende var de fleste af disse forbundet med hjernefunktion og udvikling.

Resultaterne tyder på, at gener for nogle adfærds egenskaber ser ud til at være forbløffende 60 til 70 procent af adfærds variationen mellem racer. Inkluderet i disse yderst arvelige adfærds dimensioner var træneevnen, hvor Golden Retrievers, Border Collies og Pudler udmærkede sig, mens Basset Hound og Beagle ser ud til at være genetisk programmeret til at være mindre trænings dygtige.

Et andet yderst arveligt træk var aggression mod fremmede, hvor Schæfere og Chow Chow genetisk var disponeret med høje niveauer af aggression, mens Greyhounds og Labrador Retrievers ser ud til at arve et meget mere roligt temperament. Tilknytning og opmærksomheds søgning forekommer også indkodet i hunde-DNA hos racer som Cocker Spaniel og Flat Coated Retriever, der er yderst kærlige, mens Pyrenéerhunden og Akita arver en meget mere afskærmet og antisocial tilbøjelighed.

Jagtende adfærd (som den min hund har) er også stærkt nedarvet, idet Siberian Husky og Airedale Terrier har størst sandsynlighed for at vise denne adfærd, mens Newfoundlænder og Chihuahua er mindst sandsynlige.

Ser man på de resterende ti adfærds dimensioner (inklusive energiniveau og forskellige former for ængstelse) fandt forskerne ud af, at det genetiske bidrag udgjorde omkring 50 procent. Mens nogle forskere vil være hurtige til at påpege, at dette betyder, at forskelle i miljø, individuel historie og træning er lige så vigtige som det genetiske bidrag til at forme visse opførsel hos hundene, vil de 50 procent af en adfærd, der kommer fra en hunds DNA, enten give en betydelig hjælp eller skade vores evne til at kontrollere enhver specifik adfærd. Det er vanskeligt at bekæmpe en nedarvet uhensigtsmæssig adfærd, mens det at gøre brug af en arvelig disponering kan gøre livet let.

For at give et eksempel på genetik, der påvirker træneevnen, kan en Labrador Retriever hurtigt lærer lydighed, da den er en ‘Pleaser’ mens en Beagle er længere om der, da den er meget mere selvstændig og kræver at en ejer er meget konsekvent og tålmodig.

På baggrund af dette nye datasæt kan vi konkludere, at det oprindelige mål bag oprettelsen af ​​genetisk udvalgte hunderacer - producerende linjer med hunde med særlige arvelige færdigheder og psykologiske egenskaber - har været meget succesrig. Når det gælder adfærd, har alle individer inden for en race en tendens til at være meget ens med hinanden, fordi de deler en lignende genetisk arv. Så hvis du vil have en kærlig hund, kan f.eks. vælge en King Charles Cavalier, som alle sandsynligvis vil være en rigtig nusse hund mens næsten alle Border Collier sandsynligvis er lette at træne.

Hvis du og din hund vil være med til at give oplysninger om din hund og dens adfærd, kan du tilmelde dig her eller hvis du vil lære mere kan du søge på C-Barq (det står på engelsk :-))

https://vetapps.vet.upenn.edu/cbarq/