Kan massage skade min hund?

Dette spørgsmål får jeg tit, når en kunde ringer eller skriver til mig. Mange stiller også dette spørgsmål i forbindelse med, at de overvejer selv at lære at massere deres egen hund.

Og jo, det kan man da godt! Eller også kan det være ubehageligt for hunden at blive masseret i visse sammenhænge.

Man kan godt skade en hund ved massage, hvis man ikke ved hvad man gør og hvis man ikke følger de regler, der er omkring massage. Nogle af disse kommer jeg ind omkring længere ned i bloggen.

Og nej, massage skader ikke hunden. Massage udført på korrekt måde, vil give en hund et bedre velvære, løsne op for spændte muskler og gøre hunden mere smidig.

IMG_1040.jpeg

Men hvornår kan massage skade hunden? Her vil jeg nævne nogle af dem:

En hvalp eller ung hund, hvor skelettet ikke er helt udvokset, må ikke få en fuld massage, da det kan forstyrre vækstlinjerne. I stedet kan jeg anbefale at hvalpen får en Kranio Sakral behandling, det er blidere og forstyrre ikke vækstlinjerne, men stadig kan behandlingen løsne spændinger og derved rette op på evt. skævheder i f.eks. hofte og bækkenet.


Hvis man trykker for hårdt under massagen. En hundemassage er med meget blidere massagegreb end ved human massage. Hunden vil også reagere på et for hårdt tryg og vil sikkert gå væk. Massagen må hellere ikke være med tryk direkte på rygraden, det er ubehageligt og ikke hensigtsmæssigt for hunden. Massagen skal foregå på hver side af rygraden.

Hvis hunden lige er blevet opereret, så skal man vente med massage indtil såret er helet op og stingene fjernet. Ved større operationer er det altid godt, at få grønt lys fra dyrlægen før massage.

Det er ikke behageligt og ikke hensigtsmæssigt at massere en syg hund, en hund med maveproblemer, feber eller anden akut sygdom. Du vil heller ikke selv bryde dig om, at blive masseret, hvis du har influenza.

De fleste hunde nyder at få en god massage, nogle skal lige vænne sig til at blive rørt på en anden måde, end de er vant til, men de fleste hunde ender med at nyde det, fordi de kan mærke, at det er godt for dem.

For nogle år siden kom jeg ud til en mini schnauzer. Første gang knurrede hun af mig og ville ikke i nærheden af mig. Hun lå op ad sin mor under hele massagen, der ikke var så nem at gennemføre. Næste gang jeg kom, ville hun gerne hilse forsigtigt på mig, men lå stadig klods op af sin mor under massagen, som dog var noget nemmere end første gang. 3. gang jeg kom, var hun en helt anden hund. Glad og imødekommende og hun hang på mig under hele massagen. Massage havde virkeligt hjulpet hende. Den hund glemmer jeg aldrig.

Så hvis du kunne tænke dig selv at lære at massere din hund, så kast dig ud i det, det er ikke så svært og du får redskaberne til at gøre det selv med mit online kursus, også information om, hvornår du ikke skal massere.

Jethe Thygesen