Hundemassage - det lyder skørt!

Hundemassage - hvad er det!!

Det var min første reaktion, da jeg hørt om hundemassage. Jeg syntes, det lød helt vildt mærkeligt, men jeg var dog så nysgerrig, at jeg googlede det og læste om, hvad det var.

Og jeg må sige, jeg blev så grebet af, hvad man kan gøre med sine hænder, hvor lidt der egentlig skal til, får at hjælpe hunden. Og hvor mange udfordringer hos hundene, man faktisk kan afhjælpe bare ved at massere dem.

Hunden er et meget sensitivt væsen, meget mere sensitiv end mange mennesker og de reagere derfor hurtigt på en massage. Massage kan rette op på skævheder, som er opstået allerede ved fødslen eller ved uheld, overfald eller andre skader. Der vil være spændinger og ved at fjerne disse spændinger, kan man mindske evt. smerter og forbedre hundens gang og almene tilstand.

Det er ikke altid, du kan se om din hund har smerter. Halter den, så er det tydeligt, men du kan også få mistanke om, at din hund har smerter, hvis den ændrer adfærd, f.eks. ikke vil springe op i sofaen, sengen eller ind i bilen, som den plejer eller hvis den hurtigt begynder at snappe efter andre hunde, bliver mere irritabel og kortluntet og ikke plejer at opføre sig på den måde. Det er nogle af de tegn, der kan være og det er altid en god ide, at kontakte dyrlægen, hvis man får en mistanke om, at ens hund har smerter.

Massage påvirker også psykiske tilstande hos hunden. Har du en hund, der er angst, nervøs, stresset, aggressiv eller ikke kan lide at være alene hjemme, kan massage også give en mere psykisk stabil hund. Vi ved fra mennesker, at massage har en afslappende virkning og det har det også på hunde.

Her hjemme er hundemassage ikke så kendt og anerkendt som det f.eks. er i Sverige. Jeg hørte i dag, at sidder man tilmed middagsselskab I Sverige, skal man forsvare sig, hvis man ikke giver sin hund massage, når man kender til de gavnlige virkninger, hvor imod her hjemme skal man forsvare, hvorfor man giver sin hund massage.

Holdningen er heldigvis ved at ændre sig og det er dejligt for vores hunde. Jeg vil gerne have, at så mange hunde, som muligt får glæde af massage og det er derfor, jeg har lavet et online kursus, hvor du selv kan lære, at give din hund en professionel grundmassage.

Massage er godt for krop og sjæl, også hos hunde

Jethe Thygesen